Glem Bordeaux, Toscana og Napa for et øjeblik. Højt oppe i Andesbjergene, i højder hvor mange rejsende begynder at mærke den tynde luft, slår nogle af verdens mest karakteristiske vinmarker rødder. Bolivia er stadig en lille spiller på den internationale vinscene, men kombinationen af ekstrem højde, gamle vinstokke og en ny generation af ambitiøse producenter gør det til en af verdens mest uventede og undervurderede vindestinationer.
Når de fleste tænker på Bolivia, er det sandsynligvis Salar de Uyuni, La Paz og de dramatiske Andesbjerge, der først dukker op i bevidstheden. Vin har tendens til at figurere meget længere nede på listen.
Og måske er det præcis det, der gør Bolivia så fascinerende.
Mens nabolandene Argentina og Chile for længst har opbygget internationale vin-identiteter omkring druer som Malbec, Cabernet Sauvignon og Carmenère, har Bolivia udviklet sig stort set uden for rampelyset. Der findes ingen enorm eksportindustri, og bolivianske flasker er stadig svære at finde på mange internationale markeder.
Men det betyder ikke, at Bolivias vinkultur er ny.
Tværtimod.
Vindruer er blevet dyrket i det nuværende Bolivia siden slutningen af det 16. århundrede. Vindyrkning i Tarija-regionen daterer sig tilbage til 1580'erne, før den spredte sig til andre områder, herunder Cinti og Potosí.
Forskellen er, at den bredere vinverden først nu er ved at opdage, hvad der har foregået her i århundreder.
Vinfremstilling tættere på himlen
Det, der skiller Bolivia fra næsten alle andre vinproducerende lande, er højden.
I den sydlige del af landet findes vinmarker almindeligvis mellem ca. 1.600 og 2.400 meter over havets overflade, og nogle vinmarker når endnu højere op.
Tarija, centrum for Bolivias moderne vinindustri, huser vinmarker, der starter ved omkring 1.600 meter, mens dele af Cinti-dalen ligger i ca. 2.400 meters højde.
Til sammenligning ligger mange af Europas klassiske vinmarker kun få hundrede meter over havets overflade.
Forholdene her er dramatisk anderledes.
Luften er tyndere. Solindstrålingen er intens. Dagene kan være varme, mens temperaturerne falder hurtigt efter solnedgang.
Forskellen mellem dag- og nattemperaturer spiller en vigtig rolle for, hvordan druerne udvikler sig. Stærkt sollys fremmer modning og smagskoncentration, mens de køligere nætter hjælper druerne med at bevare friskhed og syre.
Resultatet kan være vine, der kombinerer moden frugt og koncentration med en bemærkelsesværdig friskhed.
Dette er vindyrkning på grænsen af, hvad der virker muligt.
Og Bolivia har gjort dette ekstreme miljø til en del af sin identitet.
Tarija – Bolivias vinhovedstad
Hvis Bolivia er et af verdens mest uventede vinlande, er Tarija dets naturlige hovedstad.
Byen ligger i en frugtbar dal i det sydlige Bolivia, ikke langt fra grænsen til Argentina. Vinmarkerne breder sig over landskabet mellem de omkringliggende bjerge.
En stor del af landets professionelle vinproduktion findes her, med både etablerede vinhuse og mindre producenter, der eksperimenterer med nye teknikker og stilarter.
Druesorterne kan lyde overraskende velkendte.
Cabernet Sauvignon, Syrah, Tannat, Barbera, Riesling og flere aromatiske hvide sorter dyrkes i hele regionen. Muscat of Alexandria, lokalt kendt som Moscatel de Alejandría, spiller også en særlig vigtig rolle i Bolivia.
Det er altså ikke nødvendigvis selve druesorterne, der gør boliviansk vin usædvanlig.
Det er det, højden gør ved dem.
En Cabernet Sauvignon dyrket på en vinmark i Andesbjergene to kilometer over havets overflade udvikler sig under meget andre forhold end en Cabernet dyrket i Bordeaux eller Napa Valley.
For vinelskere bliver Bolivia derfor et fascinerende eksperiment: velkendte druesorter, der taler et helt andet geografisk sprog.
Cinti – Hvor vinstokke klatrer i træer
Tarija repræsenterer måske meget af Bolivias moderne vinindustri.
Men for at forstå, hvad der gør landet virkelig unikt, skal rejsen fortsætte til Cinti-dalen.
Her bliver historien ældre – og betydeligt mere usædvanlig.
Mellem dramatiske røde bjerge og smalle grønne dale dyrkes vinstokke stadig visse steder efter en gammel landbrugstradition. I stedet for udelukkende at blive trænet langs perfekt ordnede rækker, vokser nogle vinstokke side om side med oprindelige træer og klatrer højt op i deres grene.
Resultatet ligner mere en historisk have end en moderne vinmark.
Cinti er også hjemsted for usædvanligt gamle vinstokke, herunder nogle ikke-podede vinstokke og historiske Criolla-druesorter.
Dalens vinkultur strækker sig tilbage til den spanske kolonitid, og regionen modtog sin egen beskyttede oprindelsesbetegnelse, Denominación de Origen Valle de Cinti, i 2014.
I dag arbejder en række producenter på at bevare gamle vinstokke og lokalt genetisk materiale, mens de introducerer disse historiske vine for en ny generation af drikkere.
Det er måske her, Bolivias største mulighed ligger.
Ikke i at forsøge at efterligne Argentina eller Chile, men i at producere vine, der simpelthen ikke kan kopieres andre steder.
Gamle druer finder nye stemmer
I store dele af den moderne vinhistorie dominerede såkaldte internationale druesorter det globale marked.
Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Merlot blev plantet over hele verden, delvist fordi forbrugerne allerede genkendte navnene.
I dag bevæger vinverdenen sig i en anden retning.
Gamle druesorter, lokale traditioner og vine med en stærk stedssans bliver stadig mere attraktive for nysgerrige kendere.
Pludselig besidder Bolivia præcis det, som mange vinelskere leder efter.
I Cinti fortsætter producenterne med at arbejde med historiske Criolla-sorter og gamle beplantninger af druer som Moscatel de Alejandría. Flere vinhuse bevarer også aktivt gamle vinstokke og genopdager vinfremstillingstraditioner, der har eksisteret i regionen i århundreder.
Det handler ikke længere kun om at producere god vin.
Det handler også om at bevare et stykke sydamerikansk vinhistorie.
Og så er der Singani
Det er næsten umuligt at tale om Bolivias vinmarker uden at nævne Singani.
Dette aromatiske druebrændevin er dybt forbundet med den bolivianske kultur og destilleres traditionelt på Moscatel de Alejandría.
Historisk set er en vigtig del af Bolivias drueproduktion blevet brugt til Singani frem for bordvin.
For besøgende betyder det, at en rejse gennem Bolivias vinregioner indebærer mere end blot at smage på rød- og hvidvine.
To beslægtede drikketraditioner eksisterer side om side.
I løbet af den samme tur kan du diskutere gamle vinstokke, smage en højtbeliggende Cabernet Sauvignon og et par timer senere få rakt et glas af Bolivias mest karakteristiske druebrændevin.
Det giver destinationen endnu et lag af individualitet.
Et lille vinland med en stor mulighed
Bolivias største ulempe kan også være en af dens største styrker.
Produktionen er stadig lille.
Internationalt er Bolivia stadig et niche-vinland. De fleste forbrugere har aldrig smagt en boliviansk vin, og mange har sandsynligvis aldrig hørt om Tarija eller Cinti.
Det betyder, at der stadig ikke er en fast forventning om, hvordan "boliviansk vin" skal smage.
Landets producenter har muligheden for selv at skrive den historie.
Den internationale opmærksomhed begynder at vokse, især omkring Bolivias ekstremt højtbeliggende vinmarker, historiske Criolla-druer og gamle vinstokke.
Det betyder ikke, at Bolivia er ved at konkurrere med Argentina, Frankrig eller Italien målt på volumen.
Det behøver det heller ikke.
Den moderne vinverden har allerede masser af store producenter.
Hvad den har langt færre af, er destinationer, der stadig føles ægte uopdagede.
En vindestination for dem, der allerede har set det oplagte
Der findes lettere vinrejser.
I Toscana ligger vinhusene tæt, og infrastrukturen har været udviklet omkring vinturisme i årtier. Champagne har århundreders international anerkendelse. Napa har gjort vinhusbesøget til en hel industri.
Bolivia tilbyder noget andet.
Her er følelsen af opdagelse en del af oplevelsen.
At rejse gennem Andesbjergenes tørre landskaber og pludselig finde grønne vinmarker mellem bjergene kan føles næsten usandsynligt.
At opdage, at nogle af de vinmarker har eksisteret i århundreder, gør kontrasten endnu mere ekstraordinær.
Bolivia har måske ikke en af verdens mest berømte vinregioner.
Men det har måske en af de mest fascinerende.
For den nysgerrige vinelsker kan det være langt mere spændende.
Hvorfor Bolivia fremstår som en essentiel vindestination
For rejsende, der søger efter undervurderede vindestinationer, højtbeliggende vine og unikke vinregioner i Sydamerika, fortjener Bolivia en plads nær toppen af listen. Landets vinproduktion kombinerer ekstreme højder, historiske Criolla-druesorter, gamle vinstokke og karakteristiske regioner som Tarija og Cinti-dalen. Da interessen for autentiske, terroir-drevne vine fortsætter med at vokse, tilbyder boliviansk vin noget stadig sjældnere i den globale vinindustri: en destination med århundreders vinfremstillingshistorie, der stadig føles ægte uopdaget. For enhver, der planlægger en sydamerikansk vinrejse ud over Argentina og Chile, kan Bolivia være et af de mest spændende steder at udforske næste gang.
Tre bolivianske vinregioner at huske
Tarija er centrum for Bolivias moderne vinproduktion og det naturlige udgangspunkt for alle, der ønsker at opdage landets vinhuse.
Cinti-dalen er den historiske juvel, kendt for ekstrem højde, gamle vinstokke, Criolla-druer og den spektakulære tradition med vinstokke, der vokser op ad og klatrer i træer.
Samaipata, længere mod nord, er betydeligt mindre, men er blevet en del af den nye generation af regioner, der hjælper med at omdefinere billedet af boliviansk vin.
Corkframes Konklusion
Hvis vinverdenens næste store opdagelse skal komme fra et sted, vi ikke allerede er trætte af at høre om, har Bolivia en meget stærk sag.
Det har højden, historien, de gamle vinstokke og frem for alt sin helt egen fortælling.
Så næste gang nogen spørger efter et vinland uden for det sædvanlige kort, behøver svaret ikke nødvendigvis at være Georgien, England eller Uruguay.
Kig højere op.
Mod Andesbjergene.
